Er den pakistanske civile regering i færd med at lancere en længe ventet kulturrevolution som udløber af pakistanske terroristers medvirken i den 60 timer lange massakre i Bombay, der begyndte den 26. november, hvor op mod 200 omkom?
Benytter regeringen den nye mulighed til et endeligt opgør med de islamistiske partier, de islamistiske organisationer og deres terrorgrupper, der har forpestet livet i Pakistan i de senere år omkring 30 år?
Er den demokratisk valgte regering samtidig i færd med at knuse den dominerende magt, som det militære establishment og dets efterretningsvæsen ISI har haft i det meste af Pakistans eksistens?
Den nye mulighed for Pakistan er, at FN’s sikkerhedsråd har erklæret Jaamat-ud-Dawa (JuD) for at være frontorganisation for Lashkar-e-Taiba (LeT), som FN tidligere har sat på sin liste over forbudte terrorgrupper.
Takket være den eneste overlevende terrorist
(Foto: på banegård i Bombay), der medvirkede i massakren i Bombay i tre dage efter den 26. november, råder Indien over talrige indicier, der alle peger på, at LeT stod bag myrderierne i Indiens største by. Op mod 200 omkom, herunder også talrige udlændinge.
Kinesisk overraskelse
Afgørende for, at FN’s Sikkerhedsråd har erklæret JuD og fire af dens ledere for terrorister og forbudt organisationen er, at Kina i modsætning til tidligere ikke modsatte sig dette.
Hvordan skal dette tolkes? At de indiske indicier er så tungtvejende, at Beijing ikke vil slutte op om Islamabads afvisning af påstanden om pakistansk medvirken i Bombay?
Eller at den pakistanske regering med ryggen mod muren hellere vil tvinges til at gribe ind mod JuD på ordre fra FN end under pres fra USA og Indien?
Den pakistanske regering er i færd med at lukke JuD’s talrige afdelinger over hele landet og tilbageholde deres aktivister. Lederen af JuD er sat i tre måneders husarrest.
Indien erklærer, at disse forholdsregler ikke er tilstrækkelige. New Delhi forlanger, at de tilbageholdte sættes i fængsel, at der indledes regulære retssager imod dem og at den ”terroristiske infrastruktur” bliver opløst. Desuden forlanger Indien, at omkring 40 personer opført på en liste, bliver udleveret. Dette afviser Islamabad kategorisk og henviser til, at de vil blive retsforfulgt i Pakistan, hvis inderne leverer fældende bevismateriale imod dem.
Den pakistanske afvisning hænger sammen med, at folk på denne liste vil kunne kaste lys over talrige års samarbejde mellem ISI og de islamistiske terrorgrupper og deres terroraktivitet i Indien.
Tilbageslag for militæret
Som Indien ønsker den civile regering i Islamabad et endeligt opgør med en generations islamistiske arv og dens bevæbnede jihadi-grupper. Men det militære establishment mener at have brug for dem overfor både Afghanistan og Indien. Det modsætter sig derfor at forbyde dem.
Regeringen havde forinden gjort det klar, at hvis FN beslutter at forbyde JuD, så vil den også gøre det. ”Ellers vil Pakistan risikere at blive udråbt som terroriststat,” har forsvarsministeren udtalt.
Under forhandlingerne i FN om at sætte JuD på terrorlisten vandt regeringen og dens diplomati over
militærets eget lobbyarbejde der. At JuD nu internationalt er erklæret som en terrororganisation er et betydeligt tilbageslag for det militære establishment.
De øjeblikkelige gnidninger mellem regeringen og militære afspejler sig bl.a. i afvisningen af at udlevere terrormistænkte i Pakistan til Indien.
Et andet udslag kan blive, at ISI tilskynder folk til at demonstrere mod lukningen af JuD og dens omfattende velgørende aktiviteter. Via sit enorme netværk af børnehaver, skoler, moskeer med madrassaer, sundhedsklinikker o.a. –
sådan rekrutterer JuD hellige krigere til LeT som den overlevende terrorist i Bombay også blev det.
Meningsskred
Et betragteligt meningsskred er tilsyneladende under udvikling i Pakistan efter FN’s beslutning. I dagbladet
The News hedder det bl.a., at de øjeblikkelige forholdsregler mod JuD ikke kan være tilstrækkelige. Tilbageholdelserne og forbuddet kan kun være de første skridt – flere er nødvendige for helt at fjerne det greb, som JuD har på samfundet. Kommentaren fremhæver, at hvis dette ønske kommer fra pakistanerne selv og ikke som følge af pres fra USA, FN og Indien, så skal der gøres meget mere.
Samme tendens er der i en kommentar i dagbladet The Dawn med overskriften ”
Den fælles fjende.” Artiklen beklager, at massakren i Bombay har fjernet opmærksomheden fra den indre fjende til den ydre. Men dette må ikke ske, hedder det videre. Pakistan må acceptere at blive opfattet som centrum for terrorisme…Vi er konfronteret med isolation og intern ruin, hvis den fælles fjende ikke bliver elimineret.
De næste uger vil vise, om Pakistans civile regering med bred international støtte – også Kinas – er i stand til at gennemføre den kulturrevolution, som den spagt er gået i gang med.
Eller om det militære establishment med støtte de islamistiske partier og de islamistiske organisationer samt en mobiliseret folkemængde er i stand til at blokere derfor og dermed sikre fortsat mental talibanisering af pakistanerne.
Den amerikanske senator John Kerry – formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg og fremtidig nøgleperson i Barack Obamas administration – er den seneste udenlandske budbringer hos Pakistans præsident Zaradri. Før ham var det både den britiske premierminister Gordon Brown og US-viceudenrigsminister John Negroponte, og den første efter terror-massakren i Bombay den 26-29. november var den amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice. Præsident George W. Bush er
